Hvorfor skal jeg have det sådan her hver eneste aften jeg er alene? Hvorfor skal jeg over-tænke og over-analysere alting? Hvorfor skal jeg høre trist musik og trække mig selv ned? Hvorfor kan jeg ikke være alene og være glad over min tilværelse? 

Det er efterhånden ved at være en måneds tid siden, jeg sidst har blogget og dette indlæg, er faktisk mit allerførste, via iPad. Men altså. Jeg har tænkt over noget. Jeg blogger stort set kun, når jeg har en lortedag, en lorteperide, osv. I forstår min point. Det er selvfølgelig ikke noget, der først lige er gået op for mig. Måske har jeg egentlig bare gjort det bevidst, fordi jeg har haft brug for at komme ud med alting. Det er ligesom her at jeg kan lukke op og bare få skrevet alt ned der går mig på. Det er som om, at jeg ikke længere kan snakke om det der er galt. Det er som om, at jeg ikke "tør" snakke med folk om mine tanker. På nogle punkter tror og frygter jeg lidt, at jeg er gået hen og blevet alt for indelukket, når det kommer til det område. Om det er godt eller skidt ved jeg egentlig ikke.

Men for at vende tilbage til det jeg skrev i starten, så har jeg det faktisk godt. Jeg er glad, men træt og forvirret. Jeg er forvirret omkring mine tanker til forskellige personer, ting og beslutninger. Det er som om at jeg ikke længere kan se en mening med de ting jeg gør og siger. Det er kommet ud af det blå. 

Der er den her ene person, der bare "overrasker" mig gang på gang. Jeg ser hele tiden nye sider af og ting ved den her person, og det er kun positivt ment. Det gør mig så glad. Det gør mig glad, at jeg har fundet en, der mere eller mindre gør mig lykkelig, på en anderledes måde. Eller lykkelig er måske så meget sagt, men jeg kan ikke lige finde den rette betegnelse. Men i hvert fald. Personen betyder rigtig meget for mig, og det er en jeg holder super meget af - mere og mere for hver dag. Der er bare et eller andet ved personens personlighed, der bare fanger mig så meget. Måske synes jeg bare at det er spændende. Jeg ved det ikke. Det er vel også ligegyldigt, i bund og grund.

Men i hvert fald. Som alle andre unge mennesker har jeg det godt, men med dårligere dage end andre. Det er måske bare en del af det at være menneske. Måske er det dét, der gør os til den vi er - det der hjælper os med at finde os selv.

Altså, jeg ved ikke hvad pokker det er jeg snakker om. Jeg har været vågen i nogen og 30 timer nu og det er nok på tide at falde til ro og få noget søvn.