tirsdag den 31. juli 2012

Jeg havde lyst til at kysse dig. Lige da jeg så dig. Da vi havde øjenkontakt op til flere gange. Da vi stod ude på badeværelset. Da vi stod ude ved hoveddøren. Jeg havde lyst til at kysse dig. Igen og igen. Jeg turde ikke, og alligevel ville jeg ikke. Jeg ville ikke trække mig igennem den smerte igen. Den smerte der ville komme efter kysset.

søndag den 29. juli 2012

Jeg savner dig. Nogle gange. Andre gange tænker jeg slet ikke på dig. Vi skriver lidt sammen nu, og jeg savner dig. Det er mærkeligt at tænke på, at vi næsten ingen kontakt har længere, når vi aftalte at denne sommerferie skulle være vores. Det blev den ikke. Det er mærkeligt at tænke på at det er din fødselsdag i morgen. Det er mærkeligt at tænke på at intet er det samme, men sådan går det, når tingene tager en uheldig drejning. Men på trods af at jeg savner dig, føler jeg ikke en trang til at snakke med dig, så at sige. Det er sært.

torsdag den 26. juli 2012

Jeg ved ikke hvad der sker. I det sidste lange stykke tid har mit humøret været i top, og jeg har ikke på noget tidspunkt været deprimeret eller tænkt på negative ting.. Men det er som om at hver eneste gang at jeg er på toppen og humøret er højt, og bare bliver for glad, er der altid noget der skal ødelægge det. Det har sjældent en grund, men nu .. Jeg ligger her, hører musik og tårerne triller ned af mine kinder. Prøver stadig at finde en grund til at de pludselig er der, men uden held. Jeg er bange for at gå helt ind i mig selv, og tænke de negative ting igennem, for måske at finde en forklaring, for jeg ønsker ikke at trække mig selv ned.
Klokken er alt for mange, og jeg burde sove .. Skal jo med pigerne, eller nogle af dem, på stranden ved en 12-13 tiden, og nu er kl. 0:25.. Men det er bare for varmt og er ikke træt! Det er så typisk det her.

søndag den 22. juli 2012

Jeg har været ude og cykle en lang tur med min kære barndomsveninde. Hun foreslog at vi lige skulle bruge noget tid sammen, nu hvor vi sjældent ses. På trods af at hun bor tre huse fra mig. På vejen hjem snakkede vi lidt om det med motion, vægt og påklædning. Hvorfor jeg ikke kunne lide at ligge på stranden i bikini. Hvorfor jeg ikke gør noget, når vi begge ved, at noget af det jeg virkelig ønsker er at tabe mig. Ikke vildt. Men et par kilo ville ikke gøre noget. Jeg ville godt kunne klæde mig i korte shots og en sød top, uden at føle mig dårlig tilpas. Et eller andet sted har jeg jo motivationen til at tabe mig, men så alligevel ikke. Jeg ville bare ønske at jeg kunne tage mig sammen.

lørdag den 21. juli 2012

Endnu engang er jeg oppe i længere tid end jeg burde. Jeg mangler søvn, men jeg gider ikke sove.

fredag den 20. juli 2012

Jaaaaa, var til fest i aftes, og i morges inden en veninde og jeg gik hjem ødelagde vi en bænk... Ingen forstår stadig hvordan det skete!?

Jeg skrev forresten også med min eks-kæreste i nat. Om at jeg savnede ham og os, og tit tænkte på det. Manden har en kæreste, men han skrev også ting med at han tænkte på os indimellem og på det vi havde, for vi havde det jo godt sammen. Han skrev også at hans mor stadig snakker om mig indimellem og synes jeg er en cool person. Det gav mig tårer i øjnene. Selv efter fire år, nævner hans mor mig, og knægten selv tænker på os.. Så var ens sjetteklasse-forhold sgu ret godt, må jeg sige!

torsdag den 19. juli 2012

Ligger på min venindes gulv, drikker, hører musik og gør klar til fest med pigerne!
Jeg sidder her og dagdrømmer om en smøg, mens jeg tænker tilbage på godt og skidt. På folk jeg har mødt, og folk jeg har mistet. På mine opture og alle mine mange nedture. På mit savn og mit brændende ønske om at se min mormor igen. På de gange jeg har gået og været sur og tvær, og til tider spildt alt for mange tårer på folk der ikke fortjente dem. Jeg føler mig næsten helt dum.
Jeg har som alle andre unge sommerferie. Jeg har ikke lavet det vilde, da vejret ikke har været til det, øv. Jeg har dog brugt det meste af min tid på arbejde, på min skat og på de andre piger. Jeg er begyndt at bruge lidt tid sammen med V og det er bare super rart! Vi var sammen tirsdag aften og spillede kort, hørte musik, røg og hyggede sammen med to andre veninder. Vi var sammen igår inden jeg skulle på arbejde, og tog da hjem til hende efter arbejde og fedede den med hende... Og jeg var rent faktisk først hjemme ved en 2-tiden i nat, hæh.. Hovsa. Hm. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge de kommende dage på. Eller jo, jeg skal bruge lørdag sammen med alle mine søde piger, og på mandag tager vi måske en tur til København, hvis folk kunne tage sig sammen til at svare! Jeg smutter for nu!

onsdag den 18. juli 2012

Jeg ligger og flyder i min venindes sofa, efter at have brugt seks timer på arbejdet. Vi hygger med film, slik og smøger.. Dejlig afslutning på en hård dag!
Jeg ville ønskede du bloggede om mig..
Hm, så ligger jeg igen i min seng. Jeg har ikke lavet det vilde i dag. Har brugt meget af dagen i min seng foran min computer med musikken kørende i baggrunden, som jeg altid har. Jeg har støvsuget i huset for mor, og hjulpet hende med at klippe hækken og rive det sammen. Jeg har brugt et par timer sammen med mine to "home-boys" - Nogle jeg altid har det rart med! Udover det, så har jeg brugt aftenen med tre rigtig søde piger, der har stået på fjol og grin, snak, kortspil, musik og rygning - Og så kom to drenge også lige forbi. Ikke fordi vi ikke ved hvem de er, men nævner bare ingen navne her på bloggen. Rigtig hyggeligt, faktisk. Alt i alt har jeg haft en dejlig dag, og en dejlig aften!

tirsdag den 17. juli 2012

mandag den 16. juli 2012

Noget af det værste jeg ved er simpelthen når folk aflyser en aftale. Ikke bare én gang, men gør det gang på gang! Hun har gjort det igen. Hun har endnu engang aflyst en aftale, og ikke nok med det, var det hende selv der skrev til mig igår og foreslog om vi ikke skulle mødes i byen i dag og være sammen! Det kan pisse mig fuldkommen af. Hun har gjort det ufattelig mange gange, og jeg forstår slet ikke, hvorfor det stadig kommer som en overraskelse hver evig eneste gang, men det gør det. Måske håber jeg bare et eller andet sted, at hun rent faktisk har tænkt sig at fuldføre en aftale. "Hvorfor er hun din veninde, hvis hun altid aflyser?" - Det er nu et godt spørgsmål, men jeg holder rigtig meget af hende, og vi havde det alt for godt sammen i 9. klasse .. Hun er en darling, når hun rent faktisk tager sig sammen og opfører sig som en veninde. Jeg havde lige brug for at komme ud med dette.

søndag den 15. juli 2012

Jeg ligger her i min søde venindes seng og nyder at jeg har fri indtil på onsdag, efter at have arbejdet 21 timer i den her weekend. Færdig? Ja tak. Btw, vi er alene hjemme, yay. Hygge med musik, kortspil, sodavand, smøger og hinandens selskab... Kan det blive bedre? Nej, det tror jeg ikke. Hæh.

onsdag den 11. juli 2012

Klokken er 03:20, og jeg er stadig vågen.. Sov nu, søde ven, sov nu!

tirsdag den 10. juli 2012

Hej bloggen.
Det er længe siden jeg har lavet et langt indlæg, med en form for mening, hvis man kan kalde det dét. Jeg har ikke rigtigt haft tid, lyst eller noget at blogge om. Eller det er måske løgn. I så fald har jeg ikke haft tålmodigheden til at ligge mig ned, eller sætte mig ned og begynde at blogge. Lade tankerne få frit spil og samarbejde med mine fingre. Nej, jeg har ikke kunne tage mig sammen. Egentlig ved jeg ikke hvorfor, for jeg kan jo godt lide at blogge. Jeg kan godt lide at komme med ligegyldige ting ingen alligevel læser, fordi det letter, hvilket er rart. Men hvorfor blogge når ingen alligevel læser det? Hvorfor skriver jeg det ikke bare ned på et stykke papir og krøller det sammen, og derefter smider det ud? Det ville jo være det samme i bund og grund.. Og så alligevel ikke. Det her er noget anderledes. Der er sket meget den sidste tid, ikke rigtigt noget negativt, kun positivt, og hvorfor blogger jeg ikke om det? Men det er bare som om jeg ikke kan sætte ord på min glæde. Jeg formår altid kun at skrive lange og triste indlæg. Hvorfor skal det dog være så svært at sætte ord på sine tanker og føleler? Hvorfor skal man overhovedet det? Hvorfor er det ikke bare som det er, og så skal man ikke bryde sit hoved mere med det? Hvorfor over-analyserer man altid alting, hvilket oftest gør tingene værre, end de i virkeligheden er? God, jeg har så mange spørgsmål, jeg aldrig kan få et svar på.

Men nu vil jeg prøve at blogge den sidste uges tid. Om det positive der er sket for mig. Jeg har brugt det meste af min tid sammen med Gry, hvilket jeg altid gør. Jeg nyder virkelig hendes selskab. Det at man kan være sig selv med en person, og ikke tænke videre over hvad man siger eller gør, er utrolig rart, og sådan har jeg det med hende. Hun har sgu vendt op og ned på mig, men det er kun positivt. Hun formår at holde mig oppe, når jeg er på vej ned og alt det der. I ved hvad jeg mener. Vi har nydt det gode vejr og hinandens selskab, eller jeg har i hvert fald nydt hendes! Vi har fjollet og grint, og lavet alt det vi nu finder på. Nå jo, så har vi og to andre veninder også været på scooter-tur, endelig! Vi elsker at køre ture, også uden formål. Ja, det lyder måske sært, men det gør vi. Det er så befriende bare at køre et sted hen, og sidde og snakke om alt og intet, og bare nyde hinanden.

- Hvorfor kan jeg dog ikke blogge som før i tiden? Skrive indlæg med mening i. Det irriterer mig. Måske mangler jeg inspiration. Hvor der sker noget, jeg virkelig kan blogge om. Noget der påvirker mig så meget, at jeg kan skrive om det. Æv. Mon ikke det kommer? Det håber jeg. Helst noget positivt. Jeg gider ikke mere negativitet. YOLO & LML, I'm out. Klokken er 00:52, jeg burde gå i seng. Jeg er egentlig ikke så træt, men jeg keder mig og der er intet i tv'et.

onsdag den 4. juli 2012

Well, jeg har brugt hele min dag på at ligge og stege i solen, være i pool, drikke kolde Mokaï'er, spise jordbær og chips med en veninde! Haps, jeg nyder sommeren og det gode vejr! Det må gerne fortsætte resten af ferien!




Jeg ved godt at jeg skrev at jeg ville blogge meget mere, nu hvor jeg har fået en smart iPhone 4 og fået hentet app'n .. Problemet er bare... Jeg modtog en SMS fra Onfone i morges, om at jeg har brugt denne måneds "net-rådighed" der er med i mit abonnement, så det vil sige, at jeg først kan begynde at blogge fra mobilen igen efter d. 16, tror jeg nok. Øv. Det er trist ikke at have net på mobilen, nu jeg har været vant til det siden min fødselsdag :-P. Btw, jeg håber I nyder sommeren og det gode vejr. I'm out!

mandag den 2. juli 2012