En veninde har lige spurgt hvad min blog hedder. Da jeg spurgte hvorfor sagde hun at hun bare lige ville se den.. Jeg har ikke lyst til at give hende den, for pludselig har alle den, og så kan jeg ikke længere skrive hvad der passer mig, så kan jeg ikke længere skrive om mine følelser og tanker, for så vil alle dem omkring mig kunne blande sig i det og vide hvordan jeg går og har det. Det ønsker jeg et eller andet sted ikke.

Multival '12 - Igår var jeg i Parken, i min by, hvor der blev holdt noget der hedder Multival med en masse forskelligt musik, glade mennesker, smøger og masser af sprut. Jeg var dernede med pigerne, og jeg havde en virkelig dejlig dag. Jeg hyggede mig og nød det gode vejr. Det er så trist at tænke på at det hele snart er slut. På fredag har jeg sidste skoledag og jeg glæder mig ikke. Men tilbage til Multival. Hele dagen gik det godt, jeg hyggede, drak og røg som sagt, men om aftenen blev det bare for meget. Min veninde. Hende jeg er forelsket i, begyndte at råbe af mig foran alle de andre. Det var ikke rart. Jeg følte mig så flov og dum, mest fordi jeg egentlig ikke anede hvad der foregik. Jeg kan ikke engang give alkoholen skylden for hendes opførsel, for hun gør det samme når hun er ædru. Senere på aftenen gik vi lidt væk og snakkede. Mathias, min rigtig gode barndomsven kom hen og spurgte hvad der foregik og sådan. Hun begyndte at snakke grimt og rigtig provokere ham, og der satte jeg foden. Jeg sagde til hende, at jeg var ligeglad med hvad og hvordan hun snakkede til mig, men én ting var sikkert. Hun skulle ikke snakke sådan til ham. Jeg blev rasende, for det er én af de ting, jeg ikke finder mig i. Vi gik hver for sig og endnu engang kom hun og trak mig til side og ville snakke. Vi fik snakket lidt, eller hun gjorde. Jeg brød sammen. Alt blev for meget for mig. At hun minder så meget om Rillo (som I ikke kender) gør så ondt. At hun ikke kan og vil give mig et svar på, om der kan blive noget imellem os eller ej, gør ondt. At hun holder mig fast. Hun siger at hun forstår det, men det tror jeg ikke hun gør. At jeg er forelsket i vores fælles veninde og jeg ved ikke hvad. Jeg brød mere sammen. Fortalte at jeg altid har været den der har virket stærkt og sat andre før mig selv, men jeg måtte indrømme at jeg ikke vil eller kunne klare det længere. Det ødelægger mig psykisk og det vil jeg ikke risikere. Jeg vil ikke længere leges med, jeg vil videre. Jeg vil videre med mit liv. Finde en der slår benene væk under mig på samme måde som hun gjorde, og en jeg kan gøre det samme ved. En der vil mig ligeså meget, som jeg vil personen. Jeg har så mange ting indeni lige nu, jeg så gerne vil have skrevet ned, men jeg kan ikke. Jeg kan bare ikke. Jeg kan ikke finde hoved og hale i det. Det hele er ét stort rod. Jeg er ét stort rod.

Jeg koger simpelthen så meget i denne varme, men hvor er det lækkert med noget sol på kroppen! LML!

Med dig ved min side, føler jeg mig stærk nok til at klare hele verdenen, for jeg ved at du står der til at gribe mig, hvis jeg skulle falde.. Jeg elsker dig så højt, du er simpelthen en veninde i verdensklasse! Må du være ved min side for altid!

Long time, no see.

Det er efterhånden ved at være længe siden, jeg sidst har blogget, men jeg har ikke haft tid, lyst, overskud eller tanker og kræfter til det. Jeg har ikke så meget at sige lige for tiden, ikke fordi der sker mindre end der plejer, der sker vel nok mere. Dette skoleår er snart slut, og jeg har svært ved at håndtere det. Jeg er så glad for at gå der, og så glad for menneskerne omkring mig, at det bliver for hårdt at skulle sige farvel. Jeg ved godt, at det ikke er verdens undergang, og man nok ser dem igen, mange af dem til næste år, fordi vi fortsætter sammen, men meget kan ændre sig. Dem man snakker mest med nu, kan man risikere aldrig at snakke med igen, og det er nok det jeg frygter mest. Jeg ved, at holder man meget af en person og venskabet, vil sådan noget ikke ske, men det sker. Altid og hele tiden. Jeg er tom for ord.. Jeg vil så gerne blogge, men jeg kan ikke sætte ord på alt det der foregår indeni. Jeg er glad, men alligevel er der noget der trykker. Jeg har fået ny frisure, der har gjort mig lidt mere selvsikker. Burde jeg ikke bare nyde dette øjeblik, og ikke fokusere på det negative og fremtiden? Men jeg kan ikke. Det er umuligt.

Det er ulideligt...

Mine følelser er stærkere end nogle sinde før... I want you to be mine. Just give it a chance!

25 dage tilbage..

Jeg har en mærkelig følelse i maven. Jeg har lige læst Gry's blog om KTC, og hun skrev egentlig meget af det, jeg selv har tænkt over, mht. skolen. Btw, jeg blev helt glad da du nævnte mig i din blog. Det betyder meget, et eller andet sted.

Skoleåret er snart slut. Faktisk er der kun 25 dage tilbage, hvilket jeg ikke rigtig kan fatte. Det hele er gået så stærkt, og jeg føler ikke at jeg er klar til at skulle sige farvel til alle sammen. På trods af mange af dem tager Gym eller HF i byen, men meget kan stadig ændre sig. Jeg er spændt på at se, hvor mange man kommer til at snakke med, når vi først stopper på KTC. Jeg har lært så meget dette år. Både i skolen, men også om mig selv. Jeg skal ikke dømme for hurtigt, det gavner ikke nogle. Jeg har det pisse fantastisk med de folk jeg har omkring mig. Meget har ændret sig i løbet af dette år. Personligt og venskabsmæssigt. Jeg blev hurtig super glad for den klasse jeg kom i. Jeg var skeptisk over for de nye hoveder, jeg ikke kendte. Men jeg følte mig jo tryg. Jeg havde mange af dem fra sidste år, så jeg var næsten sikret, at jeg aldrig ville ende op alene.

Introturen var skøn. Jeg kom tæt på nogle af dem jeg ikke havde mødt før, men også på nogle, jeg engang snakkede med, men ikke havde hørt fra længe. Jeg fandt hurtig nogle jeg klingede med, hvilket var rart. Allerede fra dag 1, vidste jeg bare at Gry ville jeg få et specielt forhold til, og det har jeg så sandelig da også fået! Det er så rart. Men også bare alle de andre piger. Vi startede ud som en gruppe af piger, der altid grinte lidt for meget i timerne, frem for at lave det vi skulle, men langsomt lærte vi hinanden mere at kende, og fandt ud af, hvem vi egentlig klingede med. Vi snakker stadig sammen, og har det godt sammen, men vi er bare ikke længere den gruppe. Nu er vi blevet til mindre grupper, og nogle af os er begyndt at snakke med nogle af de andre piger og drenge, fra de andre klasser.

London-turen har helt sikkert også hjulpet en del! Ikke nok med at det var en helt fantastisk tur, og fedt at komme til England, så bragte den altså også bare os der var med, tættere sammen. At en nuværende pige-gruppe på 7-8 stykker, kunne komme så godt ud af det, med to andre vi egentlig ikke snakkede med, viser jo bare en del. Vi havde det hyggeligt, og rent faktisk er de to piger kommet til at betyde rigtig meget for mig, men jeg kommer desværre til at skulle undvære dem efter sommerferien, da de begge smutter på SOSU, men så har jeg, og alle de andre da glæden af at kunne ses med dem i weekender. Feste og ellers bare hygge på vores måde.

At vi snart skal sige farvel..
Det glæder jeg mig på ingen måde til. Som sagt er jeg kommet til at holde rigtig meget af mange af menneskerne deroppe, og de skal satme have kæmpe tak for alt det de har gjort for mig. Alle de minder og grin de har givet mig. Drama er der også altid, uanset hvor du befinder dig, men drama er godt, ved det lyder sært, men det er det jo. Jeg vil savne hver og en, også hende, jeg egentlig aldrig nåede at snakke med, ham der et eller andet sted irriterede mig, selvom jeg ikke kendte ham. Alle og enhver har gjort sin ting. Oftest uden man tænker over det, eller lægger mærke til det.

En lille 'besked' til pigen, der ikke kan beskrives..
Jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte. Fra day one, har jeg vidst, at du var anderledes. At vi ville få et venskab, der ikke var lige som alle de andre. Og det er du jo, uden tvivl. Du er så ubeskrivelig herlig, og jeg kan ikke få nok af dig. Vi kan være virkelig skøre og fjolle alt for meget, men når det virkelig gælder, så kan vi også have de mest seriøse og dybe samtaler. Du er der altid for mig, også når andre svigter, og du burde gøre det samme, fordi jeg bare ikke vil lytte. Men du bliver ved. Du prøver konstant at overbevise mig, og få mig til at lede efter svaret inde i mig selv. At du gør så meget for mig, er ubeskriveligt. Virkelig. Det er svært at sætte ord på de følelser og tanker jeg får, mht. dig. Du viser jeg kan stole på dig, og du forstår mig. Virkelig forstår mig, og det forstår jeg ikke. Nogle gange kan jeg sidde uden næsten at sige et ord, men så er det som om du læser mine tanker, og ved præcis hvordan jeg har det, og hvad det er jeg prøver at fortælle. Det er fantastisk. Men at du følger mig til næste år, kan bare ikke blive bedre.

Selvfølgelig får prinsessen også en lille 'besked' i denne blog..
Aldrig i mit liv havde jeg set dette ske. Jeg havde aldrig troet jeg skulle komme til at holde så meget af dig som jeg gør. At jeg nogensinde skulle komme til at snakke med dig. Jeg kendte dig jo godt på forhånd, eller jeg vidste hvem du var. Vi gik jo i parallelklasse, i kort tid i syvende klasse. Jeg brød mig bestemt ikke om dig, dengang. Du virkede som en snobbet og selvoptaget type. En af dem jeg slet ikke kan fordrage. Dengang havde jeg ikke engang lysten til at lære dig at kende, men det var noget andet denne gang. Vi er begge blevet ældre siden da, og man lærer nok at give folk en chance med tiden. Det gjorde jeg, og det gjorde du - og se hvad det er endt med? Vi har det alt for godt sammen. Der har da været stunder, hvor det hele er ramlet sammen, men vi formår altid at samle det op igen, og det siger ikke så lidt. Jeg vil ikke skrive en lang roman, for det første tager det for lang tid, for det andet er jeg faktisk ikke helt klar over, hvad pokker det er jeg vil skrive. Jeg improviserer bare lidt, I guess. Du gik fra at være den bedste veninde længe, hvis jeg skal kategorisere, for at give et billede af hvad jeg mener og hvem jeg egentlig er - Til at være hende der gik hen og fik mig til at gå i tvivl med hensyn til min seksualitet. Hende der fik mig til at sætte et spørgsmålstegn ved eget køn. Hende der gjorde at jeg lærte mig selv bedre at kende, men samtidig hjalp mig fremad. Det er da ingen hemmelighed, at jeg altid har været den meget drengede pige, og sådan vil det nok fortsætte. Men det er heller ingen hemmelighed at jeg er gået hen og blevet latterlig forelsket i dig, ligesom du ved. Vores venskab er anderledes, og det kan derfor tåle, at der kommer sådan en stor ting 'i vejen' - Jeg har glemt hvad jeg nu skulle skrive. Træls altså. Mon ikke det kommer en anden god gang? Du skal bare vide, at uanset hvad der sker, så elsker jeg dig latterligt højt.

Har det alt for dejligt, solen står højt på himlen dagen lang, jeg har fået sol og folkene omkring mig er de bedste! Dagen har stået på at sole sig lidt med pigerne, inden eksamen, derefter mere sol, så hjem og få noget aftensmad, og så kom to af mine drenge da lige og hev mig med ud på en cykeltur, og så fik vi spillet lidt bold da vi kom tilbage. Jeg har det så lækkert for tiden! - Dagen i morgen skal bruges på at tage til Slagelse med prinsessen, så hun kan få lavet sin piercing... Hvad gør man dog ikke for hende? Ud over det, skal jeg bruge resten af denne mini-ferie i hendes selskab - Jeg kan ikke klage. <3

Jeg havde en rigtig dejlig dag med pigerne efter skole, samt en dejlig aften med de andre piger på stranden, samt mange af drengene. At bruge tiden på at nye solen, fjolle og have det sjovt, få en smøg og bare nyde vejret og menneskerne omkring en, er fuldkommen fantastisk! Jeg elsker alt lige for tiden, bortset fra at jeg skal til skriftlig dansk i dag kl. 12, og så kommer matematik og engelsk engang i næste uge. Går det dårligt i dag, er standarden lagt for efterfølgende eksamener, så jeg håber det kommer til at gå godt! Selvom vejret måske er godt og det er varmt i hallen, udnytter jeg tiden alt det jeg kan, for jeg ender altid med at når jeg har afleveret mine ting og gået, har jeg tusinde andre idéer til stilen, eller måske et svar til en af opgaverne, jeg ikke kunne finde ud af. Det er så åndssvagt, så uanset hvad, vil jeg udnytte tiden. Jeg er næsten lige vågnet, og lige nu sidder jeg bare og tænker over, om vi må tage noter med eller ej, om jeg skal gøre det, og hvad jeg i det hele taget skal medbringe! Det er så typisk mig det her. Jeg er slet ikke forberedt på eksamener i år, bæ.

Jeg har brugt min dag på at sove længere end normalt, da jeg møder kl. 10:05 hver tirsdag. Jeg stod op, og havde mest af alt lyst til at blive liggende, indtil jeg så det gode vejr. Tog i skole, fik afleveret min synopsis i dansk og engelsk, ellers har jeg bare brugt dagen på at nyde det gode vejr, med drengene og pigerne omkring mig - Jeg kan IKKE klage! Lige før lagde jeg mig ud på i et tæppe i haven med musik i ørene, i håb om at få lidt farve på kroppen. Det blev for kedeligt. Hvorfor kan jeg dog ikke underholde mig selv!? Jeg nyder det gode vejr og folkene jeg har omkring mig. Jeg har det sgu godt, selvom jeg ikke altid vil indrømme det. Et eller andet sted har jeg jo intet at klage over, ikke noget alle andre ikke døjer med, problemet er bare at det gør jeg. I stedet for bare at lade det ligge og nyde tiden. Jeg er for dum. Jeg kan ikke lide tanken om, at der kun er 1 måned tilbage af dette skole år, for det betyder at jeg skal sige farvel til nogle mennesker, jeg er kommet til at holde rigtig meget af, og nogle, jeg ville få svært ved at se min hverdag uden, men jeg er også så heldig, at mange af dem følger mig næste år også. Det er utroligt, hvor meget man kan komme til at holde af folk på ingen tid, men sådan er det vel, hvis man bare klinger helt vildt? - Nå ja, btw. Jeg skal til frisøren i morgen. Det bliver godt. Jeg glæder mig til at få klippet noget mere af håret denne gang! :-))).