Føj, hvor er det dog længe siden jeg sidst har blogget. Hele 10 dage. Men skal jeg være ærlig, så har jeg været inde på min blog og glo en million gange, hver eneste dag. I håb om, at jeg ville kunne komme på noget at skrive, men nej. Jeg har ikke rigtigt kunne sætte ord på noget som helst for tiden, hvad der angår følelser og tanker. Skolen tager også meget af min tid. Alle de mange afleveringer, der virker så uoverskuelige lige pt. Jeg føler mit hoved er ved at eksplodere. Jeg føler slet ikke, at jeg kan tænke ordentligt, når det kommer til skolearbejde, hvilket går mig utrolig meget på. Især, når det er noget jeg ved at jeg kan, men alligevel ikke kan svare. Jeg vil jo gerne bestå mine fag til sommer, så jeg kan komme i gang med 2. HF - derefter vil jeg også gerne bestå dét år, så jeg kan få min hue, med nogle karakterer i jeg kan være stolt af.

Udover det, så er der faktisk utrolig mange ting der har ændret sig her for tiden. En af de ting, der nok har påvirket mig mest, uden jeg har vist det, må være det med at mig og 'skatten' ikke rigtigt snakker sammen mere. Vi har ikke været sammen i hundrede år, og jeg savner hende virkelig meget. Jeg savner at lave alt og ingenting. Bare at ligge i hendes seng, mens vi hører musik og snakker. Jeg savner mærkeligt nok at nusse hende, selvom jeg aldrig rigtig gider det. Jeg savner at vi sidder ude og ryger en smøg, mens vi snakker om godt og skidt, fortid, nutid og fremtid. Jeg savner at vi bare liiiiige går en tur (der så viser sig at være på flere kilometer) - Jeg savner, at vi kører ture. Jeg savner at se hende smile. Høre hende grine. Være glad og have det godt. Pga mig. Jeg savner at mærke hendes nærvær. Jeg savner at hun kalder mig ting som "dumme ko" og jeg ved ikke hvad, mens hun griner. Jeg savner at se glæden i hendes øjne. Jeg savner den måde hun altid kiggede på mig på. Den måde, hun altid viste mig sin kærlighed - viste min betydning. Jeg savner at vise hende min kærlighed og hendes betydning. Jeg savner at vise hende alt ovenstående. Jeg savner at kunne komme til hende og snakke, når der er noget der trykker - og jeg savner at hun gør det samme. Jeg savner at være en del af hendes hverdag og hendes liv, på trods af at vi går i klasse sammen. Vi er så tæt på hinanden, men alligevel så langt væk.

Jeg ved ikke hvad der skete, siden alt dette skete. Eller jo. Jeg glemte hende i farten. Jeg fandt nogle nye jeg også klingede godt med - Hvilket jeg ikke ligefrem er vant til. Men det var på ingen måde fair, at det skulle gå ud over hende eller vores venskab. Det er utroligt, så skidt jeg har haft det over det - så meget jeg har grædt over det. Jeg sagde og har altid sagt, at jeg aldrig ville såre hende. At ingen skulle komme i mellem os. At dette skulle være vores to år på HF, men det blev det ikke.

Hvis du læser dette, skal du vide, at jeg undskylder af hele mit hjerte - at jeg savner dig, og at jeg gerne vil have os to tilbage igen.

Don't think I can't feel there's something wrong
You've been the sweetest part of my life so long
I look in your eyes, there's a distant light
And you and I know there'll be a storm tonight
This is getting serious
Are you thinking 'bout you or us
 

Dette vers får mig til at tænke på du og jeg..

Det er fredag. Jeg ligger her i min seng under dynen, hvilket jeg har gjort siden jeg kom hjem fra skole. Jeg snøfter og snotter, nyser, fryser og sveder, og mit hoved dunker. Jeg vil gerne i byen i aften og fejre J-dag med alle de andre, men selvfølgelig skal jeg på arbejde kl. 07:00 i morgen tidlig og det samme søndag, så ingen fest til mig denne weekend. Øv bøv. Det er trist.