Gensyn efter godt 12 år...

Jeg har det mærkeligt. Det har været en mærkelig dag. Men en god dag. Uden tvivl. Dagen startede med at jeg plejede mine små tømmermænd med lidt musik og Facebook, i det øjeblik jeg bliver ringet op af min mors moster, der spørger om jeg vil med til Asnæs og besøge 'fætter' Martin og dem. Jeg var ikke sikker på jeg var vågen. Det var for godt til at være sandt. Jeg kunne ikke få sagt ja hurtigt nok, da det gik op for mig at jeg lignede noget der var kørt over tredive gange, så jeg måtte skynde mig i bad, og få gjort mig klar inden hun kom og hentede mig. Jeg for rundt i huset som en flue i en flaske. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var spændt og sindsygt nervøs på samme tid. Vi kom derop og snakkede lidt. Snakkede om dengang jeg var lille. Dengang de var en del af mit liv. En del af vores. Det var mærkeligt, for jeg var jo en lille lort dengang, og meget af det de fortalte kunne jeg slet ikke huske, men det var godt. Det var godt at se Martin igen. Jeg har savnet ham, det har jeg virkelig. Meget kærlighed til dig. Jeg håber vi kan ses noget mere i fremtiden. ♥♥