12 år og snart 2 timer for sent på den...

Jeg vidste det var for godt til at være sandt. Jeg troede på dig. Det gjorde jeg virkelig. Du kiggede mig i øjnene og sagde at du nok skulle komme. At du glædede dig. Men hvor er du nu? I hvert fald ikke her som du sagde. Du sagde du var ked af du ikke havde set mere til mig. At du elskede mig. At vi skulle ses noget mere, og vi skulle lave det og det, men det var bare tomme ord? Jeg er så skuffet. Jeg er så ked af det. Det er en træls følelse jeg sidder med lige nu. Du fik chancen for at få mig ind i dit liv igen og omvendt, men du brændte den. Hvordan skulle jeg kunne give dig en chance til? Du kunne have ringet eller skrevet og sagt at du var forsinket, eller ikke kom .. Men intet har jeg hørt fra dig! Du vidste hvor meget mødet med dig betød, og alligevel gør du sådan her over for mig? Jeg håber du kan kigge dig selv i øjnene, for jeg kan ikke! Jeg har klaret godt 12 år uden dig, og jeg skal nok klare mig fremover. Nogle vil nok mene jeg overdriver alt for meget.. Men det synes jeg ikke selv! Hold nu fucking kæft, hvor er jeg skuffet...