Long time, no see.

Det er efterhånden ved at være længe siden, jeg sidst har blogget, men jeg har ikke haft tid, lyst, overskud eller tanker og kræfter til det. Jeg har ikke så meget at sige lige for tiden, ikke fordi der sker mindre end der plejer, der sker vel nok mere. Dette skoleår er snart slut, og jeg har svært ved at håndtere det. Jeg er så glad for at gå der, og så glad for menneskerne omkring mig, at det bliver for hårdt at skulle sige farvel. Jeg ved godt, at det ikke er verdens undergang, og man nok ser dem igen, mange af dem til næste år, fordi vi fortsætter sammen, men meget kan ændre sig. Dem man snakker mest med nu, kan man risikere aldrig at snakke med igen, og det er nok det jeg frygter mest. Jeg ved, at holder man meget af en person og venskabet, vil sådan noget ikke ske, men det sker. Altid og hele tiden. Jeg er tom for ord.. Jeg vil så gerne blogge, men jeg kan ikke sætte ord på alt det der foregår indeni. Jeg er glad, men alligevel er der noget der trykker. Jeg har fået ny frisure, der har gjort mig lidt mere selvsikker. Burde jeg ikke bare nyde dette øjeblik, og ikke fokusere på det negative og fremtiden? Men jeg kan ikke. Det er umuligt.