Jeg ligger bare her i mørket. Jeg ligger bare og hører musik. Jeg ligger bare og føler mig helt tom. Tom for ord, følelser og tanker. Tom for alting. Dog formår jeg alligevel at græde.

Jeg har ikke foretaget mig noget i dag. Jeg har bare ligget i min seng. Ligget og kigget. Ligget og hørt musik. Ligget og følt mig ene og alene. Jeg savner virkelig, at lave noget. Jeg savner, at have planer. Jeg savner, at jeg rent faktisk har nogle at være sammen med. Nogle gange, forstår jeg heller ikke, hvorfor jeg overhovedet har en telefon, FB eller noget andet, hvor folk kan komme i kontakt med mig, når jeg aldrig bliver kontaktet. Virkelig. Det sker aldrig. Ikke medmindre jeg kontakter først. Altså. Det gør bare ikke alt det her lort bedre, vel. Det får mig bare til at føle mig så lille og lorte fucking ligegyldig. Som om jeg ikke er god nok.

Jeg er en stor whiner, omg.

FORHELVED FUCKING PIS LORT MØGFIT SPASSER!!!!!

Jeg ved ikke, hvad det er der foregår, men jeg kan ikke lide at have det sådan her. Jeg kan ikke lide at være ked af det hele tiden, og skulle skjule det bag et smil. Jeg kan ikke holde det ud. Jeg kan ikke holde til mere. Jeg prøver altid at være stærk og glemme mine egne kæmpe, og i stedet kæmpe andres kampe. Men jeg kan det ikke mere. Jeg kan ikke rumme det længere. Der er blevet smidt så meget op i bunken hele tiden, at jeg ikke længere ved, hvad der egentlig er galt. Måske er det også derfor, at jeg bare siger at jeg har det fint, når folk spørger hvordan jeg har det?

Jeg er virkelig opbrugt. Jeg kan ikke mere. Jeg er træt af at græde. Træt af at have det dårligt. Træt af at være mig. Jeg er træt af at føle mig ene og alene om alting. Jeg er træt af at hjælpe andre, uden at få noget igen. Jeg lyder så pisse utaknemmelig, men sådan har jeg det.

Jeg er pisse træt af følelser. Træt af, at jeg konstant bliver ved at ødelægge mig selv med det lort. Jeg er træt af, at min hjerne hele tiden skal fortælle mig, at jeg synes lidt bedre om den person, end hvad jeg egentlig gør. Det er fandeme da som om, at jeg ikke længere kan udvikle venskaber til folk, uden min hjerne bare siger "OMG, h*n er fantastisk og må bare være din!" - Ja, min ven/inde, ffs. Lorte hjerne. Lorte følelser.

Jeg er træt af, ikke at have en flirt. Jeg er træt af, ikke at have følelsen af, at der er en der rent faktisk holder af mig. Sådan, virkelig meget. Som mere end en veninde. HVORFOR ser alle mig som en veninde? Har jeg ikke fucking potentiale, eller hvad? Røvhuller.

^ Øv, hvor lyder jeg bare så meget som en jeg ikke vil, men AEGUOM OEGNKL! FUCK.

Jeg er T R Æ T af alting, som du nok kan fornemme. Hader alt lige nu.