Jeg sidder her og dagdrømmer om en smøg, mens jeg tænker tilbage på godt og skidt. På folk jeg har mødt, og folk jeg har mistet. På mine opture og alle mine mange nedture. På mit savn og mit brændende ønske om at se min mormor igen. På de gange jeg har gået og været sur og tvær, og til tider spildt alt for mange tårer på folk der ikke fortjente dem. Jeg føler mig næsten helt dum.
Jeg har som alle andre unge sommerferie. Jeg har ikke lavet det vilde, da vejret ikke har været til det, øv. Jeg har dog brugt det meste af min tid på arbejde, på min skat og på de andre piger. Jeg er begyndt at bruge lidt tid sammen med V og det er bare super rart! Vi var sammen tirsdag aften og spillede kort, hørte musik, røg og hyggede sammen med to andre veninder. Vi var sammen igår inden jeg skulle på arbejde, og tog da hjem til hende efter arbejde og fedede den med hende... Og jeg var rent faktisk først hjemme ved en 2-tiden i nat, hæh.. Hovsa. Hm. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge de kommende dage på. Eller jo, jeg skal bruge lørdag sammen med alle mine søde piger, og på mandag tager vi måske en tur til København, hvis folk kunne tage sig sammen til at svare! Jeg smutter for nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar