Hej bloggen.
Det er længe siden jeg har lavet et langt indlæg, med en form for mening, hvis man kan kalde det dét. Jeg har ikke rigtigt haft tid, lyst eller noget at blogge om. Eller det er måske løgn. I så fald har jeg ikke haft tålmodigheden til at ligge mig ned, eller sætte mig ned og begynde at blogge. Lade tankerne få frit spil og samarbejde med mine fingre. Nej, jeg har ikke kunne tage mig sammen. Egentlig ved jeg ikke hvorfor, for jeg kan jo godt lide at blogge. Jeg kan godt lide at komme med ligegyldige ting ingen alligevel læser, fordi det letter, hvilket er rart. Men hvorfor blogge når ingen alligevel læser det? Hvorfor skriver jeg det ikke bare ned på et stykke papir og krøller det sammen, og derefter smider det ud? Det ville jo være det samme i bund og grund.. Og så alligevel ikke. Det her er noget anderledes. Der er sket meget den sidste tid, ikke rigtigt noget negativt, kun positivt, og hvorfor blogger jeg ikke om det? Men det er bare som om jeg ikke kan sætte ord på min glæde. Jeg formår altid kun at skrive lange og triste indlæg. Hvorfor skal det dog være så svært at sætte ord på sine tanker og føleler? Hvorfor skal man overhovedet det? Hvorfor er det ikke bare som det er, og så skal man ikke bryde sit hoved mere med det? Hvorfor over-analyserer man altid alting, hvilket oftest gør tingene værre, end de i virkeligheden er? God, jeg har så mange spørgsmål, jeg aldrig kan få et svar på.

Men nu vil jeg prøve at blogge den sidste uges tid. Om det positive der er sket for mig. Jeg har brugt det meste af min tid sammen med Gry, hvilket jeg altid gør. Jeg nyder virkelig hendes selskab. Det at man kan være sig selv med en person, og ikke tænke videre over hvad man siger eller gør, er utrolig rart, og sådan har jeg det med hende. Hun har sgu vendt op og ned på mig, men det er kun positivt. Hun formår at holde mig oppe, når jeg er på vej ned og alt det der. I ved hvad jeg mener. Vi har nydt det gode vejr og hinandens selskab, eller jeg har i hvert fald nydt hendes! Vi har fjollet og grint, og lavet alt det vi nu finder på. Nå jo, så har vi og to andre veninder også været på scooter-tur, endelig! Vi elsker at køre ture, også uden formål. Ja, det lyder måske sært, men det gør vi. Det er så befriende bare at køre et sted hen, og sidde og snakke om alt og intet, og bare nyde hinanden.

- Hvorfor kan jeg dog ikke blogge som før i tiden? Skrive indlæg med mening i. Det irriterer mig. Måske mangler jeg inspiration. Hvor der sker noget, jeg virkelig kan blogge om. Noget der påvirker mig så meget, at jeg kan skrive om det. Æv. Mon ikke det kommer? Det håber jeg. Helst noget positivt. Jeg gider ikke mere negativitet. YOLO & LML, I'm out. Klokken er 00:52, jeg burde gå i seng. Jeg er egentlig ikke så træt, men jeg keder mig og der er intet i tv'et.