Jeg ligger pt. i min seng med musik i ørerne. Klokken er 00:50. Jeg burde nu sove, men jeg kan ikke. Jeg vil ikke. Jeg har det mærkeligt indeni. Jeg er glad, men alligevel på renden til at græde. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg har det så godt. Jeg har alt. Alligevel er det som om at jeg mangler noget. Men hvad?

Jeg har jo sommerferie. Solen skinner og vejret er godt. Jeg har brugt meget af min tid hjemme på mit værelse, men en del er nu også blevet brugt på stranden og i selskab med de sødeste piger. Det bedste af det hele, er at jeg har brugt det meste af min tid på hende. Hende, der er kommet til at betyde alverden for mig. Hende, jeg har lyst til at være sammen med hele tiden. Hende, jeg savner på trods af vi kun lige har sagt farvel. Hende, jeg ikke kommer og brokker eller whiner til. Hende, jeg blot har det super fantastisk med. Hende, der får mig til at smile, grine, være glad og have det godt. Det er jo sådan det skal være!

Mah. Gå nu bare i seng med dig.